Alle skoler skal have en skolebestyrelse.
Skolebestyrelsen samarbejder med forældre, elever og skolens personale om udviklingen af skolen.
Skolebestyrelsens medlemmer
Skolebestyrelsen skal bestå af:
Repræsentanter for forældrene.
Forældrerepræsentanterne skal være valgt af og blandt personer, der har forældremyndigheden over børn indskrevet i skolen. Forældrerepræsentanterne skal være i flertal.
A. Hvis skolen har undervisning på flere afdelinger (på forskellige adresser), skal der vælges mindst én forældrerepræsentant for hver afdeling.
B. Hvis flere skoler har fælles leder og fælles bestyrelse, skal der vælges mindst 1 forældrerepræsentant fra hver af skolerne.
C. Hvis skolen har specialklasser på mindst tre klassetrin, skal forældrerepræsentationen for specialklasserne udgøre mindst 1.
- Repræsentanter for det undervisende personale og de øvrige medarbejdere.
Personalerepræsentanterne skal være valgt af og blandt medarbejdere på skolen, og der skal være mindst to i skolebestyrelsen. - Repræsentanter for eleverne.
Elevrepræsentanterne skal være valgt af og blandt elever på skolen, og der skal være mindst to i skolebestyrelsen.
A. Hvis skolen har undervisning på flere afdelinger, skal der vælges mindst én elevrepræsentant for hver afdeling.
B. Hvis flere skoler har fælles leder og fælles bestyrelse, skal der vælges mindst én elevrepræsentant fra hver af skolerne. - Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at op til to pladser i skolebestyrelsen skal gives til repræsentanter for det lokale erhvervsliv, til lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller til lokale foreninger.
Formand og valgperiode
Formanden for skolebestyrelsen udpeges blandt forældrerepræsentanterne. Forældrerepræsentanternes valgperiode er som udgangspunkt fire år. De øvrige medlemmers valgperiode er ét år.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at valgperioden skal være to år for forældrerepræsentanter ved skoler og afdelinger af skoler, der har 7. klasse og højere klassetrin (såkaldte overbygningsskoler).
Skolebestyrelsens opgaver
Skolebestyrelsens opgave er at fastsætte principper for skolens virksomhed:
- Undervisningens organisering (fastlægge elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens længde, understøttende undervisning, holddannelse, samarbejdet med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv, udbud af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser)
- Samarbejdet mellem skole og hjem og skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet
- Underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen
- Arbejdets fordeling mellem lærerne
- Fællesarrangementer for eleverne i skoletiden
- Lejrskoleophold, udsendelse i praktik og lignende
- Skolefritidsordningens virksomhed.
Skolebestyrelsen har også til opgave at godkende skolens budget og undervisningsmidler.
(kilde Undervisningsministeriet)