Ved 1. forældremøde efter sommerferien udvælges der 4-5 forældre til et forældreråd for det pågældende skoleår. Der er forældreråd på alle klassetrin.
Forældrerådets opgave er:
- at fremme trivslen i den enkelte klasse bl.a. via arrangementer evt. i forbindelse med højtider og traditioner, små udflugter mv.
- at tage initiativ til, at forældrene taler sammen om fælles emner, som er alment gældende for klassen f.eks. afholdelse af fødselsdage, ”alle andre må”, alkohol og fester.
- at kontakte skolebestyrelsen, hvis der er nogle emner der ønskes drøftet på tværs af forældre, lærere og skoleledelsen.
Klasselæreren deltager i det første møde og derefter efter behov, men skal orienteres om afholdelse af møderne. Forældrene kan låne skolens lokaler til arrangementer. Der vil hvert år være mulighed for at melde sig ind eller ud af forældrerådet.